5 råd om profiltekst

Har du oprettet en dating profil, men ved ikke hvad du skal skrive i profilteksten? Så læs lige denne hurtige guide igennem, så har du sikkert mere mod på det bagefter.

 

5 om profiltekstPNG1. Målgruppe

Tænk over hvad for en målgruppe du prøver at ramme. Og så lad vær med at skrive en profiltekst der slet ikke minder om dig. Skriv den ud fra hvordan du er, og lad vær med at tænke “hvad vil min familie mon tænke om det her?” Det er jo ligegyldigt hvad de tænker, det er jo ikke dem du prøver at scorer… Så alt i alt. Hvis du dropper “glansbillede-teksten” rammer du sandsynlig vis den personlighed du leder efter. Men sørg stadigvæk for at der ikke er alt for mange stavefejl!

 

2. Første sætning

Første sætning i din profiltekst er meget vigtig. Det er den der gør, at folk læser resten af teksten eller springer den over. Så prøv at start teksten med noget lidt utraditionelt. Det må også gerne være lidt sjovt, så som “Jeg er ikke særlig kræsen, bare du er smuk, rig og intelligent og ikke forventer det samme fra mig.” Det vil med garanti vække læserens opmærksomhed. Så drop det originale “Hej. Jeg er en sød pige på 26 år, og så er jeg fra Hobro.”

 

3. Sanserne

Hvis du vil skrive noget om den tur, du hver dag går i skoven. Så få læseren til at forstå hvorfor du hver dag gå den tur. Beskriv turen så læseren får lyst til at gå turen sammen med dig, og hvis nu at der skulle opstå et match, i hvordan du kan lide en gåtur, og hvordan læseren kan lide en gåtur, vil det sikker også vække interesse.

 

4. Vælg og uddyb

Din profiltekst er ikke en “Dating -indkøbsliste”. Så drop den lange opremsning “Jeg er god til sport og kan godt lide at spille trommer, drikke saftevand, kigge på fugle, se film og udstoppe regnorme.” Det vil ofte virke alt for iscenesat, og dermed ikke vække opmærksomhed hos læseren. Derfor skal du prøve at kæde det hele sammen til en historie, uden at den bliver alt for lang. For en lang tekst er der ingen der gider læse. Så vælg dine spidskompetencer, og uddyb dem.

 

5. Lige som det er!

Skriv nu for fanden teksten som det er! Med ærlighed kommer man altså længst. Også når det gælder dating på nettet. Derfor skal du måske lige stoppe op, når du er færdig med teksten og tænke “Er det sådan her jeg er?” For når nu du kommer på date, og din partner spørger ind til hvad du arbejder som. Så dur det jo ikke, at du har skrevet at du arbejder for MI6, når nu du bare er kassedame i Netto.

Nu har du fået alle de råd du har brug for. Så nu er det din tur.

Skynd dig ind på din datingtjeneste og skriv din profiltekst, mens du stadigvæk har rådene i hovedet.

-Goddate.dk Admin

 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Artikler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar